Théodore

Rousseau

Théodore

Rousseau

Théodore

Rousseau

Théodore

Rousseau

Théodore

Rousseau

Théodore

Rousseau

Théodore

Rousseau

Théodore

Rousseau

Théodore

Rousseau

Udstillingen er arrangeret
i fællesskab af the J. Paul Getty Museum og
Ny Carlsberg Glyptotek.

in English

Tak for generøs støtte til udstillingen
Augustinus Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
A.P. Møller Fonden
Carlsbergs Mindelegat

En sump i Les Landes

Ca. 1846
Olie på træ
The Walters Art Museum

Théodore Rousseaus (1812-1867) samlede oeuvre fremstår som fundamentalt ustyrligt, opfyldt af en eksperimenterende åbenhed i sin stræben efter nye udtryksformer. Det vidner om en tid med afgørende nye opdagelser i fransk kunst, hvor det ellers så miskendte landskabsmaleri blev én af kunstens vigtigste genrer – en hel generation før impressionisterne dukkede op.

Landskab med bondehus

Ca. 1865
Akvarel med farvekridt over
grafit på beige ribbet papir
The Walters Art Museum

Aften (Sognepræsten)

1842-43
Olie på træ
Toledo Museum of Art

Den kunstneriske spændvidde i Rousseaus arbejde er voldsom. Altid med landskabet som sit omdrejningspunkt fremstår Rousseau radikal i sin søgen efter at skabe et kunstnerisk udtryk, der matcher naturens skønhed og dybde. Værkerne i udstillingen er kronologisk arrangeret og demonstrerer, hvordan Rousseau livet igennem eksperimenterede på tværs af forskellige teknikker.

Rousseaus intensive tegnearbejde danner basis for et nyt malerisk udtryk, kompositioner der i realiteten kunne betragtes som bemalede tegninger. Med sit akademiske fundament, men stadig åbent og søgende i sit udtryk, fremstår Rousseaus livsværk som en ekstrem frugtbar kombination af længselsfuld naturbetagelse og teknisk talent.

Fontainebleauskoven,
en gruppe høje
træer ved Clair-Bois-sletten
i udkanten af Bas-Bréau

Ca. 1849-52
Olie på lærred
The J. Paul Getty Museum

Uvejr over Mont Blanc, tordeneeffekt

Påbegyndt 1834


Blændrammen er lavet af blødt træ og lærredet er ombukket og fæstnet med søm. Lærredet er af medium kvalitet og sandsynligvis vævet af hør, og der er ingen ægkanter. Lærredet er grunderet en eller to gange industrielt med hvid maling, det ses tydligt på højre ombukningskant. Lærredet er grunderet med spatel, og der er tomme sømhuller fra tidligere ombuk i lærredets kanter. Noget tyder på at lærredet oprindeligt har været større, da Rousseaus maling fortsætter omkring ombukket. Der er ikke spor af undertegning, men den er muligvis druknet i de efterfølgende malelag. Den synlige kontur er foretaget med pensel og mager maling og kan ses lokalt i bjerglandskabet og særlig tydeligt i forgrunden i det venstre og højre hjørne. Rousseau har undermalet lærredet i både gule, jordbrune og grønne nuancer med transparent maling. Selve motivet er malet med både sparsom pastos e ekt og noget af maleriet med kraftigere pastose strøg, fx højlyset, den hvide maling, i bjerglandskabet. Malingen er påført med pensler i størrelser helt op til 4 cm. Bjergenes sortlignende farve, muligvis bitumen, er også tyk pastos langs horisonten måske påført med spatel, højlyset er påført med pensel. Særligt i lærredets højre side er der tegn på, at malingen er blevet skrabet af som en e ekt, ned til lærredet og derefter atter dækket af transparent maling.

... jeg brænder efter at klare den vanskelige opgave, det er at gengive et indtryk af den uendelighed, der omgiver mig, på lærred for at udbrede dens velgørende virkning til dem, der er mindre heldigt stillede end jeg! Jeg giver uforvarende mig selv et anstrøg af Gud, jeg kan ikke gøre for det, og hvilken hoffærdig idé kan modstå en halvguds natur, som henter sin kvintessens fra en skål mælk, og som trækker vejret, som vinden blæser?

Théodore Rousseau
La Faucille, 1834









Detaljer af Uvejr over Mont Blanc,
tordeneeffekt:

Efter nogle års akademisk uddannelse indtog Rousseau i 1830’erne en position som en af romantikkens helt store nyskabende kunstnere og et kontroversielt eksempel på periodens nye naturalisme.

Konstant nytænkende sprang han den traditionelle italienske dannelsesrejse over og fandt i stedet livslang inspiration i sit hjemland, Frankrigs varierende landskaber. Disse tilgik Rousseau med en helt særlig sensibilitet og naturforståelse. Fra hans tidlige rejser rundt i Frankrig ser vi værker med intense farver, ydende og ekspressive penselstrøg, men også lyriske og stemningsfulde billeder. Draget mod den ufremkommelige og vilde natur, som Rousseau var, spiller træerne fra starten af hans karriere den altoverskyggende hovedrolle. I hans sene værker ser vi nogle af hans mest ikoniske træer, med de ensomme trægrupper i silhuet mod himlen og en nærmest overnaturlig stemning – ofte med mennesket eller en forladt hytte som en parentes i det store landskab.

Rousseau mente, at omhyggelige iagttagelser af naturen i de unge år udgjorde basis i en ’erfaringsbank’, der siden ville være kunstnerens vigtigste ressource i hans arbejde. Derfor blev mange af Rousseaus senere malerier kategoriseret som en art “souvenirs”; som variationer over en række af kunstnerens foretrukne motiver og kompositioner – både de store salonmalerier og de små tableauer beregnet til salg.

Det lykkedes Rousseau i løbet af sin karriere at vinde anerkendelse for sine uortodokse fremgangsmåder. Trods det, der traditionelt blev betragtet som en ringe grad af malerisk gennemarbejdethed og en umiddelbar mangel på konventionel nish, formåede værkerne at overbevise afgørende røster i tiden om, at de var fuldgyldige kunstneriske udtryk.

  • 1827 – 29

    1827 – 29

    Théodore Rousseau (1812-67) beslutter sig for at blive kunstner og begynder at udføre skitser i omeg- nen af Paris samt at studere landskabsmalerier på Louvre. Kommer i atelieret hos Jean-Charles-Joseph Rémond (1795–1875), der i 1821 vandt den efter- tragtede Prix de Rome for paysage historique, den idealiserende, fortællende form for landskabsmaleri, som Akademiet stod for.

  • 1830

    1830

    Rejser til det fjerntliggende Auvergne i Midtfrankrig; den første af mange rejser rundt i landet. De bemær- kelsesværdige studier, han skaber der, fanger den veletablerede maler Ary Scheffers (1795–1858) øje. Han udstiller dem i sit atelier i Paris og er der- med med til at starte Rousseaus karriere.

  • 1830

    1831 – 1835

    Begynder at udstille på Parisersalonen og betrag- tes som et lovende medlem af den nye romanti- ske generation af landskabsmalere, der yttede grænserne for kunstens stil og motivkreds, idet de afsøgte mulighederne med et mere naturalistisk udtryk.

  • 1836

    1836

    Nægtes adgang til Salonen af dens konservative jury, der primært består af aldrende akademimed- lemmer. De næste fem år afvises Rousseaus værker konsekvent på Salonen, hvilket gør ham til en cause célèbre for progressive kritikere og kunstnere.

  • 1842

    1842

    Omfattende rejseaktivitet i Frankrig inspirerer Rousseau til at skabe nogle af hans bedste værker, men han er stadig stort set usynlig i offentligheden.

  • 1847

    1847

    Lejer et hus i landsbyen Barbizon i udkanten af Fontainebleauskoven. Han havde på det tidspunkt besøgt stedet gennem mange år, og det blev hans andet hjem resten af livet.

  • 1849

    1849

    Vender tilbage til Salonen for første gang siden 1835 og vinder en medalje. Han udstiller herefter regelmæssigt på Salonen gennem resten af sin karriere.

  • 1851

    1851

    Viser syv malerier på Salonen, hvilket var hans mest omfattende offentlige udstillingsaktivitet til dato. Statskuppet i december, udført af præsident Louis-Napoléon Bonaparte (1808–1873), nevø til Napoléon Bonaparte III, fører til republikkens afskaffelse og genindfører et nyt kejserdømme.

  • 1855

    1855

    Præsenteres for et internationalt publikum på Verdensudstillingen i Paris, hvor han udstiller tret- ten malerier. Markedet for Rousseaus kunst er kraf- tigt opadgående.

  • 1867

    1867

    Et år, som bliver en milepæl i Rousseaus karriere. Durand-Ruel og Brame udstiller 109 af deres nyligt indkøbte værker med stor succes hos Cercle des Arts, en eksklusiv klub for amatører. Rousseau bidra- ger til sin sidste Salon og til Verdensudstillingen, hvor han også var formand for malerijuryen. Han udnævnes til ”of cier” i Æreslegionen og modtager den store fortjenstmedalje – tydelige vidnesbyrd om den nye, højere status, som landskabsmaleriet havde opnået i fransk kunst. Rousseau dør kort efter.

  • 1868

    1868

    Auktionen over kunstnerens efterladte bo sender hundredvis af skitser, studier og billeder i forskel- lige grader af færdiggørelse ud på markedet. I løbet af det næste halve århundrede spredes Rousseaus kunst vidt og bredt i Frankrig og resten af Europa, Storbritannien og USA.

Tegningen var Rousseaus’ kunstneriske livsåre. Den forbandt hans kunst til nøje studier af naturen, fordi den kunne bruges til nedfældning af konturer, volumen og topografi fra udvalgte steder. Tegningen fungerede som beskrivelse af planter og atmosfæriske fænomener, som et notat der kunne bestemme farveværdier og tonaliteter og til at raffinere visuelle effekter eller ganske enkelt til at opfinde kompositioner. Overordnet set demonstrerer Rousseaus’ tegninger ikke blot hans skarpe vision, de afslører også hans æstetiske undersøgelser omkring repræsentation af naturen og hans eget fælleskab med den.

Mere eller mindre selvlært, følte Rousseau sig ikke bundet af principperne i akademisk tegning, ligesom han ikke fulgte et særligt grafisk system. Derfor følte han sig fri til at hente inspiration fra meget forskellige kilder og til at eksperimentere med mediet, som han konstant pressede udover dets formelle begrænsninger. Han gjorde dette endnu mere modigt og beslutsomt her end i maleriet – han var ekstremt langsom til at færdiggøre sine kompositioner i olie – og udforskede vidt og bredt graffiske strategier, materialer og effekter.

Chaussée du Roi,
Fontainebleuskoven

Ca. 1850
Kul, grå lavering
brun lavering forhøjet
med akvarel
Musée du Louvre

Loingfloden ved udkanten
af Fontainebleau-skoven

Ca. 1830
Pen, sort blæk og grå
lavering på ribbet papir
The J. Paul Getty Museum

Tegningerne er formentlig de mest opfindsomme i kraft af deres varierede udtryk og teknisk er de hybrider, idet de frit blander graffiske og maleriske materialer.

Regneffekt

Mellem 1825 og 1850
Olie på træ
Musée du Louvre

Théodore Rousseau (1812-67) udviklede og eksperimenterede med landskabsgenren karrieren igennem. Teknisk innovativ og visuelt originale værker blev hans kendetegn, så meget, at man med Rousseau kan tale om en nyskabelse af landskabsgenren.

Gå i dybden med en samling af specialord, der forklarer metoder, teknik og farver og få øjnene op for Rousseaus ustyrlige natur.

  • Accentfarve
    Accentfarve

    En stærk farve, fx orange eller rød, som lyser op i maleriet.

  • Alla Prima
    Alla Prima

    Vådt i vådt. Oliemaleri, der udføres uden undermaling og mellemtørringer.

  • Bitumen
    Bitumen

    Naturligt forekommende eller kunstigt fremstillet tykt-flydende olieprodukt. Farven er sort eller mørkebrun. Bitumen bruges som bindemiddel i asfalt. Inspireret af Rembrandts (1606-1669) mørke kompositioner anvendte Théodore Rousseau antagelig bitumen i maleriet Uvejr over Mont Blanc, tordeneffekt.

  • Blæk
    Blæk

    Farvet væske, der benyttes til skrivning og tegning. Blæk påføres normalt med en pen, evt. en fyldepen eller en pensel. Blæk findes i forskellige sammensætninger. En af de mest udbredte blæktyper, jerngallusblæk, bruges fra antikken helt op til 1900-tallet. Desværre har blækket en tendens til at ødelægge tegningerne, da blækket ruster pga. dets kemiske sammensætning. Sepia-blæk stammer fra blæk- sprutten og blev også brugt i Rousseaus levetid.

  • Conté crayon
    Conté crayon

    Opfundet i Frankrig i 1795 af Nicolas-Jacques Conté (1755-1805) til tegning og skitsering. Conté- farveblyanter er fremstillet af en blanding af naturlige pigmenter, kaolin, ler og grafit. Conté-blyanten er meget rig i pigment og velegnet til tonet papir eller kornede overflader. Pga. af uigennemsigtigheden er blyanterne ideelle til tegning på mørkere papir, og deres mere faste, voksagtige kvalitet gør, at de ikke støver som de blødere pastelfarver.

  • Ébauche
    Ébauche

    En betegnelse, der anvendes i kunsten om den første indledende undermaling eller hurtige skitse i oliemaleriet.

  • Esquisse
    Esquisse

    Enkompositorisk“skitse”. Esquisse’en var typisk mindre end det endelige maleri, og man kunne arbejde på en uformel og spontan måde, der formidlede den oprindelige inspiration.

  • Étude
    Étude

    Oprindeligt en betegnelse for musikalske øvelser. I malerkunsten bliver øvelserne til studier af et givent motiv, eller udsnit af dette, som kunstneren senere kan omsætte til komponenter i en stor komposition.

  • Frottage
    Frottage

    Gnideteknik. Ved at placere papir eller lærred over fx et trægulv, et blad eller et stykke stof overføres mate- rialestrukturen ved gnidning med grafit eller kridt.

  • Gouache
    Gouache

    Vandfarveteknik. I modsætning til akvarelfarver er gouache en dækkende farve.

  • Grafit
    Grafit

    Gråsort, krystallinsk form af kulstof med metalglans. Stammer bl.a. fra vulkanske bjergarter og bruges i blyanter. En grafitpen ligner en blyant, men har ikke det omkringliggende træ og består udelukkende af grafit.

  • Grisaille
    Grisaille

    Maleri i gråtoner.

  • Grundering
    Grundering

    De første malelag, som påføres lærredet for at opnå en jævn og glat overflade, inden det egentlige maleri påbegyndes. Grunderinger kan være lyse eller farvede og bestå af forskellige materialer. I traditionelt maleri er grunderingen ofte mørkerød eller grå. Impressionisterne brugte hvidlige grunderinger.

  • Kul
    Kul

    Geologiske forekomster med højt indhold af carbon (kulstof), dannet af plantemateriale. Man kan udføre tegninger med kulstifter.

  • Lavering
    Lavering

    Kommer oprindeligt af fransk og betyder ’at vaske’. Papiret males med pensel i valører af en enkelt farvetone, fx brun. Man kan lavere med tusch, blæk eller vandfarve. Laveringsteknikken kan også bruges til at skabe skyggeeffekt.

  • Opak
    Opak

    Uklar, uigennemsigtig.

  • Oliemaling
    Oliemaling

    Maling, hvor bindemidlet er en tørrende olie. Ofte benyttes linolie. I 1841 blev oliemaling på tube opfundet. Den tekniske udvikling fik afgørende betydning for friluftsmaleriet, da malingen nu blev nem at transportere og anvende. Tidligere miksede kunstnerne selv olie og farvepigment i atelieret.

  • Pastos
    Pastos

    Maling, der påføres med pensel eller paletkniv i tykke lag, så farven står op over lærredsfladen i en slags relief.

  • Paysage champêtre
    Paysage champêtre

    Rå og rustik landskabsskildring.

  • Paysage historique
    Paysage historique

    Genre indenfor landskabsmaleriet, som ligger øverst i det akademiske hierarki. Særligt knyttet til det mytologiske, litterære, historiske motiv eller motiver hentet fra biblen.

  • Paysage portrait
    Paysage portrait

    Metode, der forholder sig beskrivende og nøgternt til omgivelserne. Landskabet males ikke ind i en overordnet litterær, historisk, mytologisk eller bibelsk fortælling, men fremtræder derimod som ”ren natur”.

  • Pigment
    Pigment

    Farvepulver, som kan blandes med et bindemiddel til maling.

  • Plein-air
    Plein-air

    Betegnelse for at male udendørs. Plein-air associeres ofte med impressionisterne, der blev berømte for at male landskabet, imens de befandt sig fysisk i det. Denne praksis var dog aldrig et dogme, idet adskillige af de såkaldte impressionister også foretrak at male indendørs i atelieret, hvor lysforholdene kunne kontrolleres og motiverne stilles an. Tidligere generationers kunstnere havde også eksperimenteret med at male udendørs, fx Barbizon-skolens malere. Dansk guldaldermaleri hører også til blandt en af de skoler, der malede i det fri.

  • Ribbet papir
    Ribbet papir

    Let rillet papir, der kan have forskellige farvetoner, fx gråblå, beige eller brun.

  • Skitse
    Skitse

    Forstudie eller udkast til fx et maleri.

  • Sortkridt
    Sortkridt

    Er en blød, sort lerskifer, brugt som skrive- eller tegnestift.

  • Sømhuller
    Sømhuller

    Huller i lærredet, hvor det har været sømmet ind i blændrammen.

  • Transparens
    Transparens

    Gennemsigtighed. At noget kan skinne igennem et lag maling. Modsat opak.

  • Tørretid
    Tørretid

    Oliemalerier tørrer aldrig helt. Det er en langsommelig proces at male med oliemaling. Der er megen ventetid undervejs, hvis ikke man maler alla prima, fordi oliefarven skal hærde tilstrækkeligt, før man kan male videre uden at tvære rundt i det, man lige har malet. Forskellige pigmenter har forskellige tørretider. Tørremidler (sikkativer) kan tilsættes malingen for at nedsætte tørretiden.

  • Undertegning
    Undertegning

    Maleriets skelet. Tegning eller skitse, som ligger til grund for maleriets motiv. Undertegningen laves ofte med blyant eller kul, hvorefter kunstneren påfører maling. Undertegning har traditionelt set spillet en fundamental rolle i maleriets historie; det nyere maleri, som fremsat af impressionisterne, er ofte begået uden undertegning.

  • Undermaling
    Undermaling

    Overmalede farvelag i et billede.

  • Velinpapir
    Velinpapir

    Fin, glat papirtype, der især i 1800-tallet blev anvendt til fornemt brevpapir og til trykning af eksklusive bøger. Glatheden skyldtes, at papiret blev “gødsket” (støbt ark for ark) i en form (“gødskeramme”) med filtbund - modsat den normale form med en bund af trådnet.

Med i alt 8 værker ejer Glyptoteket en anseelig og unik samling af Rousseau. Værkerne ses i en ny kontekst, når de opleves side om side med indlån fra andre samlinger verden over. Vi ser nu endnu tydeligere Rousseaus fordybelse i bestemte typer landskaber, hans tekniske variation og ikke mindst hvor insisterende han eksperimenterer over samme type motiv: landskabet.

Glyptotekets Rousseau samling viser utrolig spændvidde i både tid, teknik og format med de ældste små skitser fra rejser rundt i Frankrig i 1830’erne til 1840-50’ernes tekniske sublime bemestring af tegning og olie og til det ufuldendte storladne vue fra Apremontkløften i Fontainebleauskoven. Ganske særligt, er det monumentale mesterværk Uvejr over Mont Blanc, tordeneffekt, som angiveligt er blevet til over 3 årtier - påbegyndt i 1834 og atter bearbejdet i 1860erne, få år før kunstnerens død i 1867. Carl Jacobsen erhvervede i 1906 det store værk Apremontkløften i Fontainebleau-skoven på et tidspunkt hvor der var stor international interesse for Rousseaus værker. Allerede I 1908 blev dette køb suppleret med det mindre værk fra Auvergne. Således var Rousseau fra begyndelsen betydningsfuld i etableringen frem mod det der i dag udgør Glyptotekets samling af fransk maleri.

Avlsgård i Les Landes

Ca. 1844-47
Kul, fortyndet maling (medium ikke identi ceret) og hvid oliemaling på lærred (grisaille)

Apremontkløften i Fontainebleau- skoven

Efter 1862
Olie på lærred

Landskab fra Auvergne eller Landskab fra omegnen af Genfersøen

1829 -1830
Olie på papir opklæbet på lærred

Skoven og æbletræerne ved Belle-Marie

Ca. 1860-62
Blæk eller vandfarve med strøg af oliemaling på lærred (grisaille)

Kastanje eller egetræer ved Barbizon

Ca. 1853
Sortkridt på papir

Landskab fra Auvergne eller Landskab fra omegnen af Genfersøen

1829 -1830
Olie på papir opklæbet på papir

Bjergpas

Ca. 1834
Olie på træ

Uvejr over Mont Blanc, tordeneffekt

Påbegyndt 1834
Olie på lærred

Med sit akademiske fundamentet, men stadig åbent og søgende i sit udtryk, fremstår Rousseaus livsværk som en ekstrem frugtbar kombination af længselsfuld naturiagttagelse og teknisk talent.

Udstillingens 56 værker er hængt op kronologisk og strækker sig fra Rousseaus tidligste værker i 1830’erne til hans død i 1867. Værkernes individualitet er høj, og ser man værkerne side om side, bliver den tekniske variation meget tydelig. Rousseau blander tegneteknik og malerteknik og jonglerer med visuelle effekter på måder, der er yderst originale. Resultatet er blændende. Små tegninger side om side med store malerier, voldsomme ekspressive udtryk og sirlige kompositioner med detaljer, der får en til at knibe øjnene ekstra sammen. Hvert værk er i udstillingen forsynet med et nummer, som dels underbygger kronologien i udstillingen, samt henviser en uddybende tekst i udstillingsfolderen. Udstillingens rå træbarrierer står i kontrast til de tunge guldrammer, og sammen med de farvede vægge iscenesætter de rummene på en måde, så det enkelte værk kommer i fokus.

Skulle du ønske at supplere synet med ord, kan du læse mere om de 56 værker i udstillingsbrochuren.

Anerkendelser

Børsen 6 af 6 stjerner
Politiken 6 af 6 stjerner
Berlingske 5 af 6 hjerter
Kristeligt Dagblad 6 af 6 stjerner
Jyllandsposten 6 af 6 stjerner